Poler bilen – sådan gør du det nemt og korrekt!

Mand, der polerer en grå bil.

Polerer og vokser du bilen et par gange om året, holder du lakken flot og skinnende og giver den beskyttelse mod ridser og rust. Det bedste af det hele er, at det ikke er svært. Polering af bilen er noget af det bedste, du kan gøre for at passe på bilens lak, og dermed også bilens værdi. Med et par tips og tricks i ærmet bliver polering en nem forlængelse af din normale bilpleje.

Polering af bilen dette skal du tænke på:

  • Find en skyggefuld placering.

  • Sørg for en god forvask med affedtning og lakrens.

  • Tør bilen grundigt af med en mikrofiberklud eller et håndklæde.

  • Vær systematisk ved polering, arbejd på små områder ad gangen.

  • Tør polishen af og få glansen i lakken frem med en mikrofiberklud, hvis du polerer i hånden.

  • Hvis du bruger en polermaskine, skal du vælge puder og polermiddel efter det ønskede resultat.

  • Vask og skyl bilen for at fjerne alle pudsemiddelrester.

  • Afslut med at forsegle billakken med voks.

Før polering

Forberedelse

Al polering starter med en god bilvask. Tag dig tid til en grundig vask med både affedtning og lakrens. Alt, hvad der er støv og snavs i lakken, kan give ridser og i værste fald ødelægge lakken, når du begynder at polere.

Skal du pudse med maskine, kan det betale sig først at gå over bilen med Clay (en Clay-bar eller -handske). Clay fjerner alle kontamineringer som har sat sig fast i lakken og efterlader den den ren og glat. Dette vil hjælpe i det lange løb med poleringen, da man så ikke kører skidt med rundt i processen og skaber flere ridser.

Man skal altid huske at bruge glidemiddel sammen med Clay !

Polering af bilen er en god idé at gøre for eksempel samtidig med skift til sommer- eller vinterdæk. Ønsker du at vaske dækkene efter de er monteret, er det smart at starte med disse. Skift svampen og skyl godt, inden du fortsætter med selve bilen.

Når bilen er helt ren, skylles alle rengøringsmidler af og bilen tørres af med et bomuldshåndklæde eller mikrofiberklud.

Udstyr

  • Svampe/klude til vask

  • Bilvask

  • Mikrofiberklude/bomuldshåndklæde til tørring af bilen

  • Polermaskine, hvis du ikke skal polere i hånden

  • Lakrens og gerne Clay (der skal altid bruges Clay, hvis du maskinpudser)

  • Affedtningsmiddel

  • Voks til lakbeskyttelse

  • Højtryksrenser eller haveslange

  • Puder/puder og mikrofiberklude til polering og voksning

  • Polermiddel, der findes forskellige midler til håndpolering og til maskinpolering

Polermaskine:

Skal du købe din første polermaskine, anbefales det at købe en oscillerende maskine (Dual-Action), ikke en roterende. De roterende er kraftigere og kan rette op på større skader i lakken, men de kræver også træning for ikke at gøre ondt værre og de betragtes derfor som maskiner for de “professionelle”.

En oscillerende (DA) maskine kræver ikke forkundskaber, er nem at håndtere og sikrer, at du får et glattere og bedre resultat end ved håndpolering. Det hjælper også med at fjerne striber og mindre skader på lakken. Disse maskiner er helt sikre at bruge og gør arbejdet både mere grundigt og lettere, end når du polerer i hånden.

Sådan polerer du med en maskine:

  • Sørg for, at bilen står i skygge, og at den ikke er for varm.
  • Læs altid brugsanvisningen til maskinen og polerprodukterne, inden de tages i brug.
  • Vask bilen grundigt, brug affedtningsmiddel og lakrens.
  • Brug Clay før polering med maskine. Clay fjerner mekanisk forurening, de ujævnheder du kan føle i malingen. Maskinpolering er så grundig, at disse ujævnheder kan skabe ridser og skader på lakken.
  • Skyl bilen og tør den godt.
  • Maskér gerne kanterne på plastik- og gummistrimler og overgange til sorte plastkofangere. Polermiddel, der kommer på plastik og gummi, er svært at fjerne.
  • Brug et par små dråber polermiddel på puden og fordel det over det område, der skal arbejdes på.
  • Del bilen op i mindre områder (ca. 60×60 cm), og færdiggør et område ad gangen.
  • Start ved laveste hastighed, pres ikke maskinen mod bilen, men flyt den let hen over lakken.
  • Når midlet er spredt ud, kan du øge hastigheden. Brug overlappende bevægelser.
  • Rengør polerpuden undervejs, skift puden flere gange under hele poleringsprocessen.
  • Gå til sidste bilen efter for at se, om der er områder, der trænger til en ekstra omgang med polermaskinen.

Efter polering

Bilvask

Efter poleringen giver du bilen endnu en omgang sæbe og vand, for at slippe af med alle spor af polish. Da bilen nu er skinnende ren, er det ikke noget du skal bruge meget tid på, men skyl godt af og sørg for at bilen er ren og fri for spor af polermidler. Efter vask skal du tørre bilen grundigt med en mikrofiberklud eller et håndklæde.

Når bilen er helt tør, er du klar til den sidste del af jobbet: påføring af lakbeskyttelse.

Lakbeskyttelse

Polerarbejdet er først overstået, når du også er gået over bilen med voks. En god polering kan fjerne ridser, den plejer lakken og får glansen frem, men den beskytter ikke. Det er voksens opgave.

Mange pudsemidler annoncerer, at de også indeholder voks, hvilket nok er rigtigt, men et par gange om året bør du alligevel gå bilen over med en omgang ordentlig bilvoks. Udover at bevare glansen fra poleringen, vil voksen også forsegle og beskytte malingen mod sand, salt og andet snavs.

Bruger du en god bilvoks, kan den beskytte lakken i flere måneder. Om du foretrækker flydende eller hård voks er en smagssag, begge giver god beskyttelse.

Opsummering:

Sådan polerer du din bil:

  • Stil bilen et skyggefuldt sted, hvor det ikke er for varmt.

  • Vask bilen grundigt med sæbe, vand, affedtningsmiddel og lakrens.

  • Skyl hele bilen med en højtryksrenser eller haveslange.

  • Tør bilen med en mikrofiberklud eller bomuldshåndklæde.

  • At polere i hånden er fint, hvis du blot vil friske malingen op og få en flot glans.

  • Maskinpolering er bedst, hvis du samtidig vil fjerne ujævnheder og småridser.

  • Vær systematisk ved polering, gå over del for del, og tag ikke fat på for store områder ad gangen.

  • Du kan polere, indtil glansen kommer pænt frem, og derefter gå videre.

  • Tjek hele bilen, når du er færdig, så vil du hurtigt opdage, om der er nogle områder, der trænger til mere polering.

  • Vask, skyl og tør bilen igen.

  • Forsegl lakken med en bilvoks.

  • Påfør tynde lag voks, lad tørre og polér.

  • Lad bilen stå i fred et par timer for at lade voksen hærde.


Opdateret 3. oktober 2023

Del din oplevelse på Trustpilot

Vi sætter stor pris på alle tilbagemeldinger