Tag det roligt på vej hjem fra sommerferie
Slutningen på sommerferien nærmer sig, og i den forbindelse er der mange, der kører hjem fra lufthavne, sommerhuse og bilferier. Med mange biler på vejene kan der hurtigt opstå køer, og der kan være meget trafik, især ind til byerne. Så er det vigtigt at bevare roen og ikke lade sig stresse, så man undgår farlige situationer.
Lad ikke trafik og andre bilister stresse dig på vej hjem
Nu, hvor sommerferien går på hæld, og du begynder at tænke på hjemrejsen, er det vigtigt at være forberedt på, at du ikke er den eneste, der skal hjem fra ferie. Der sker en stigning i trafikulykker i sommermånederne, og det omfatter også hjemturen. Mange af trafikulykkerne skyldes stress på vejen, så folk tager flere chancer med farlig overhalinger og ikke følger trafikbilledet for at komme hurtigere frem.
Når man fra starten regner med, at der er en masse trafik og køer på vej hjem, holdes stressniveauet nede, og man bliver ikke overrasket over, at hjemturen tager noget længere tid end forventet. Regn derfor med ekstra god tid, hvis du ønsker at være hjemme til et bestemt tidspunkt. Vi anbefaler, at du følger med i trafikmeldingerne, så du kan holde dig ajour og få overblik over, hvor der er meget kø, hvor der kan være sket en ulykke, der skaber kø, eller hvor der er planlagte omkørsler.
Undgå at foretage farlige overhalinger, og følg med i trafikken
Der er mange biler på vejene, især ind til byerne, og det er her, man ofte må forvente at holde i kø, før man kommer helt hjem. Husk på, at man ikke kommer hurtigere hjem, selv om man stresser, og at du kun sparer lidt tid ved at overhale en eller to biler på vejen. Det er bedre at komme hjem et par minutter senere end at risikere at havne i en bilulykke. På den måde beskytter du både dig selv og andre på vejen.
Hos Viking står vi klar til at hjælpe
Her hos Viking står vi klar til at hjælpe dig døgnet rundt, når sommeren går på hæld. Hvis du er uheldig og får problemer med bilen på vej hjem fra ferie, er vi lige i nærheden, så du hurtigt kan komme sikkert videre og helt hjem. Kontakt os på telefon 80 600 600, eller bestil vejhjælp direkte på vores webside.