Alt hvad du behøver at vide om dæk – fra mønsterdybde til dækmarkering

15.02.2021

Dæk kan se enkle ud, men der er faktisk nogle ting, du bør vide, når du bruger dem eller køber nye.

Alle har måske et forhold til dæk, men hvad ved du egentlig om de runde, sorte tingester? Det er trods alt det eneste, der holder bilen på vejen, så det er vigtigt at vælge de rigtige dæk – både med hensyn til dimension, type og kvalitet.

Gå direkte til det, du vil vide mere om:

Forskellige typer dæk

Sommerdaek Vinterdaek

Som udgangspunkt kan man sige, at der findes to typer dæk: sommerdæk og vinterdæk – med såkaldte helårsdæk som et tredje alternativ. Inden for disse kategorier er der dog flere forskellige typer, der er egnede til forskellige anvendelser.

Sommerdæk

Dybest set er sommerdæk ikke det mest komplicerede emne. Det vigtigste at tænke over her er, at du vælger dæk, der har godt greb om i vådt føre, og at de passer til din bil.

Der er dæk, der er specielt tilpasset forskellige biltyper – for eksempel elbiler eller sportsvogne. Udvikling af dæk er altid en afvejning mellem forskellige egenskaber, og dæk til en elbil vil f.eks. være optimeret til at have lav rullemodstand. Dette vil gøre elbilens rækkevidde lidt bedre end med andre dæk.

Dæk til sportsvogne skal helst have betydeligt bedre vejgreb, men det betyder igen, at rullemodstanden og dermed brændstofforbruget bliver højere. Desuden vil bløde dæk med ekstra godt greb slides hurtigere end de mere “almindelige” dæktyper.

Når det kommer til det tidspunkt, hvor du skal skifte til sommerdæk, er det vigtigste, at der ikke er minusgrader og risiko for is på vejene. Med andre ord er det vejret, der bestemmer, men det er også vigtigt ikke at vente for længe med at skifte til sommerdæk.

Vinterdæk

Vinterdæk er den vigtigste investering, du overhovedet kan foretage i forhold til sikkerhed. De fire dæk skal holde dig på vejen, når overfladen er ekstremt glat, og det kræver specielle egenskaber.

Der findes to typer af vinterdæk: pigdæk og pigfrie vinterdæk. De virker på lidt forskellige måder, men resultatet er det samme: Bedre vejgreb på sne og is.

I “gamle dage” var forskellen mellem de to typer meget store, men moderne pigfrie vinterdæk er mindst lige så gode som pigdæk i næsten alle situationer.

Pigdaek Vinterdaek

Pigdæk

Pigdæk bruger, som navnet antyder, metalpigge til at give ekstra vejgreb på is og sne. Gummiblandingen er normalt lidt hårdere end i pigfrie vinterdæk. Der er ikke krav om vinterdæk i Danmark, men vi anbefaler, at du kører med vinterdæk i vinterføre. Det er tilladt at køre med pigdæk i Danmark fra 1. november til 15. april. Skal du udenlands og ønsker at køre med pigdæk, så vær opmærksom på, at der er forskellige regler for kørsel med pigdæk fra land til land.

Pigfrie Vinterdaek

Pigfrie vinterdæk

Pigfrie vinterdæk bruger kun gummi og dækmønster til at give greb på glatte overflader. De har en blød gummiblanding og flere små snit i dækket, der gør det fleksibelt og sikrer bedre greb på is og sne. For pigfrie vinterdæk er der f.eks. i Norge ingen særlige regler for, hvornår du skal skifte til vinterdæk, men der findes nogle anbefalinger.

Forskellige pigfri vinterdæk

Pigfrie vinterdæk fås også i to varianter: Nordiske og kontinentale. Nordiske vinterdæk er optimeret til brug på sne og is, mens de kontinentale vinterdæk er bedst på kolde, våde veje uden sne eller is. De fleste steder i Norge / Finland / Danmark / Sverige er nordiske vinterdæk det bedste valg.

Pigdæk eller pigfrie vinterdæk?

Uanset om du vælger pigdæk eller pigfrie dæk, er det primært et spørgsmål om, hvad du kan lide. Moderne pigfrie dæk er næsten lige så gode som pigdæk på de fleste overflader og har også bedre komfort.

Der er tillige en større forskel mellem dæk fra forskellige producenter og af forskellig kvalitet, end der er mellem pigdæk og pigfrie dæk. Det betyder, at et godt pigfrit dæk kan være bedre end pigdæk af dårlig kvalitet.

Fordele med pigdæk:

  • Bedre greb om is
  • Kan føles tryggere
  • Lidt bedre greb i vådt føre

Fordele med pigfrie vinterdæk:

  • Mindre støj
  • Lidt bedre greb i løs sne
  • Slider ikke så meget på asfalten

Helårsdæk

Der er nogle, der hælder til at benytte helårsdæk, men i lande med vinterforhold er det generelt en dårlig idé. Der findes dæk, der teknisk set opfylder kravene til vinterdæk, men som i praksis stadig er næsten som sommerdæk.

Da dæk altid er resultatet af kompromiser, vil du da ende med dæk, der hverken er særlig gode om vinteren eller om sommeren. Og du vil heller ikke spare mange penge – fordi du så slider dobbelt så meget på et sæt dæk sammenlignet med at slide det mindre på to sæt.

Det rigtige dæk til den rigtige årstid

Rigtige Daek Til Den Rigtige Arstid

Helårsdæk er ikke et godt alternativ, og det er heldigvis de færreste, der køret med sommerdæk om vinteren.

Når det gælder pigdæk er der i flere lande faste datoer, som du skal overholde, og de er ikke lovlige at bruge uden for disse perioder. Nogle vælger dog at køre med pigfrie vinterdæk hele året rundt – eller i det mindste til langt ud på foråret og sommeren.

Dette kan dog ikke anbefales, da gummiblandingen i disse dæk er lavet til at holde dem bløde i meget lave temperaturer. I sommertemperaturer vil dækkene derfor blive for varme, og det betyder igen, at du både får meget dårligere greb og at dækkene slides meget hurtigere. Ifølge flere dækproducenter kan vinterdæk faktisk næsten blive ødelagt efter bare en sommersæson, hvis du er uheldig.

At køre med pigfrie vinterdæk på våde sommerveje er ekstra farligt. Flere tests har vist, at bremselængden er betydeligt længere sammenlignet med nye sommerdæk på samme vej.

Som hovedregel siges det, at vinterdæk fungerer bedst, når det er koldere end 7 plusgrader – uanset om der er sne og is på vejen. Ved temperaturer over dette giver sommerdæk det bedste greb.

Vær opmærksom på mønsterdybden

Vær Opmærksom På Mønsterdybden

Dæk slides naturligt, når du bruger dem, men der er forskel på, hvor hurtigt det sker. Generelt kan det siges, at jo blødere gummi et dæk har, jo hurtigere slides det. Derfor er alle dæk en afvejning mellem sikkerhed og økonomi. Dækslitage påvirker dækkets egenskaber, og et slidt dæk har aldrig et så godt greb som et nyt.

For sommerdæk betyder blødt gummi bedre greb, og for vinterdæk gælder det om, at det akkurat er blødt nok til at bevare grebet, selvom temperaturen falder langt ned under frysepunktet.

Den krævede og anbefalede mønsterdybde varierer også mellem de to dæktyper. Mønsteret på et sommerdæk er først og fremmest udformet til at dræne det vand væk, der er på vejen, mens mønsteret på vinterdæk også bidrager til greb på glatte overflader.

Hvis mønsteret i dækket ikke kan klare at fjerne vandet, akkumuleres det som en film mellem dækket og vejen. Det betyder, at du i praksis ikke har noget greb, og så vil du hverken kunne bremse eller dreje – med andre ord en livstruende situation.

Den mindste tilladte mønsterdybde i henhold til loven (gælder NO, SE, FI og DK) er 1,6 millimeter, men de fleste eksperter er enige om, at det er for lidt. Derfor anbefales det at skifte dæk, når du kommer under 3 mm på sommerdæk. Til sammenligning har et nyt dæk en mønsterdybde på ca. 8 mm.

Forskellen i bremselængde kan være relativt stor. En test viste blandt andet, at en bil med en mønsterdybde på 3 millimeter stoppede fra 80 km/t på 31 meter, mens bremselængden blev fem meter længere med en mønsterdybde på 1,6 mm. Til sammenligning stoppede bilen efter knap 26 meter med helt nye dæk

Og jo højere hastighed, desto farligere bliver det. Fra 120 km/t var der hele 30 meter mellem dækkene med 3 mm og 1,6 mm mønsterdybde – og næsten 96 meter fra dækket med 1,6 mm til et nyt dæk.

Mønsterdybde Sommerdæk

Mindst 1,6 millimeter på sommerdæk – men helst 3 mm

Slidte sommerdæk vil først og fremmest være en risiko på våde veje – og jo mere slidte de er, jo mindre vand skal der til, før du får problemer. Aquaplaning er noget, mange bilister har oplevet på meget våde dage, men med slidte sommerdæk, skal der ikke meget vand til, før du kan opleve at miste kontrollen.

Mønsterdybde Vinterdæk

Mindst 3 mm mønsterdybde for vinterdæk

For vinterdæk er der f.eks. i Norge, Sverige og Finland strengere krav til mønsterdybde. Her siger loven, at du skal have mindst 3 millimeter mønsterdybde, men også her anbefaler dækeksperter, at du udskifter dækkene lidt tidligere. Den anbefalede mindste mønsterdybde på vinterdæk er derfor 4-5 millimeter.

Mål mønsterdybden jævnligt

For at vide, hvornår det er tid til at skifte dine dæk, skal du kontrollere dem regelmæssigt.

Alle dæk har en såkaldt slidadvarsel, der viser, når mønsterdybden er på det mindst tilladte niveau (1,6 mm på sommerdæk og 3 mm på vinterdæk). Nogle dæk har også andre løsninger, der viser den procentdel eller millimeter, der er tilbage.

Et godt tip er at måle mønsterdybden på både vinterdæk og sommerdæk, når du skifter mellem dem. Så har du altid godt styr på, hvornår det er tid til nye dæk. Dette gælder naturligvis kun, hvis du selv skifter dæk.

Hvis du ikke selv ønsker at skifte dæk, kan vi i Viking komme hjem til dig- eller et andet sted, der passer dig og skifte dine dæk for dig.

Det kan også være en god idé at foretage en hurtig kontrol af både mønsterdybde og lufttryk, inden du tager ud på en lang tur eller bilferie. Så er du mere sikker på, at alt fungerer som det skal, mens du er på tur.

Du kan bruge en tommestok eller en lineal til at måle mønsterdybden, men det er meget lettere med en mønsterdybdemåler. Sådan en kan du få hos alle dækforhandlere.

Mål mønsterdybden på indersiden af dækket, i midten og udvendigt.

Hvad hvis der er ujævn slitage på dækkene?

Når alt er som det skal være, slides dækkene lige meget indvendigt, i midten og udvendigt. Hvis du bemærker, at der er en forskel i slid mellem indersiden, midten og ydersiden af dækkene, når du måler mønsterdybden, bør du undersøge dette nærmere.

Der kan være flere grunde til, at dækkene slides ujævnt:

  • For højt lufttryk – Hvis dækkene er mere slidte i midten end på siderne, er det ofte for højt lufttryk, der er årsagen. Tag bilen til nærmeste tankstation for at kontrollere, at lufttrykket er korrekt.
  • For lavt lufttryk – Med for lavt lufttryk slides dækkets sider ofte mere end midten. Dette skyldes, at det meste af vægten vil blive fordelt på de stivere sider. Kontroller lufttrykket på den nærmeste tankstation.
  • Forkert hjulposition – Hvis dækkene slides skævt på den ene side, bør du tage bilen på værksted for at kontrollere hjulets position. En forkert hjulposition kan for eksempel skyldes, at du har kørt ned i et hul eller lignende – eller på grund af slid.

Kontroller lufttrykket regelmæssigt

Kontroller Lufttrykket

At have det rigtige lufttryk i dækkene er vigtigt for at sikre, at dækkene slides jævnt, at de ikke har højere rullemodstand end nødvendigt – og ikke mindst for at sikre det bedst mulige vejgreb.

Kontrol af lufttrykket tager ikke mere end et par minutter, når du stopper ved en tankstation. Det kan være klogt at gøre det til en vane at bruge denne korte tid cirka en gang om måneden.

Sådan kontrolleres lufttrykket:

  • Find ud af, hvilket lufttryk du skal have – Dette er angivet i instruktionsbogen og på et klistermærke, der ofte er placeret i
    dørkarmen på førersiden eller på indersiden af brændstofdækslet.
  • Kontroller det aktuelle tryk – Skru ventilhætten af og placer påfyldningspistolen på ventilen. Så ser du, hvad
    lufttrykket er i dækket lige nu.
  • Fyld til det rigtige niveau – Fyld langsomt luft i dækket, indtil du når det korrekte lufttryk.
  • Skru ventilhætten på og gentag – Sørg for at få skruet ventilhætten på igen, inden du starter på det næste hjul. Den er let at miste.

Nogle tankstationer har mere moderne udstyr til påfyldning af luft. Disse fungerer ved at vælge det dæktryk, du har brug for, før du tilslutter slangen. Derefter påfylder maskinen automatisk den korrekte luftmængde.

Moderne biler advarer dig også om for lavt lufttryk med en advarselslampe i instrumentbrættet. Så skal du stoppe og tjekke hurtigst muligt, men uanset dette er det stadig smart at tjekke manuelt med jævne mellemrum.

Hvilket dæktryk skal jeg vælge?

Alle biler har to tal for, hvilket dæktryk du skal have. Det du skal vælge afhænger af, hvor tungt bilen er lastet. Hvis du har meget gods (for eksempel når du tager på familieferie med en fuld bil), skal du vælge det højest angivne dæktryk. Hvis du derimod for det meste kører alene uden meget bagage, vælger du den lavere værdi.

Hvad betyder tallene og bogstaverne på dækket?

På siden af dækkene er der et antal tal og bogstaver, der kan virke ret kryptiske, hvis du ikke ved, hvad du ser på – men det er lettere, end du tror.

Dækmarkeringen siger noget om størrelsen på dækket (dækdimension), hvilken hastighed de er godkendt til, og hvor meget vægt de kan modstå.

Dækdimension

Dette er nok det allervigtigste tal på dækket. Dækdimensionen består af tre tal og et bogstav, men kun tallene påvirker størrelsen. R’et, der findes på næsten alle dæk, betyder, at det er et radialdæk, og det handler om, hvordan det er bygget op.

Som eksempel bruger vi her en dækdimension, der er almindeligt på mange biler: 205/55 R16 70V

Dette betyder tal og bogstaver:

  • 205 = Bredde i millimeter
  • 55 = Højden fra fælgen i procent af bredden
  • R = Radialdæk
  • 16 = Diameter på indersiden af dækket i tommer
  • 70 = Belastningsindeks
  • V = Maksimal godkendt hastighet

Det første tal på tre cifre angiver bredden på dækket i millimeter. Hvis der for eksempel står 205, betyder det, at dækket er 20,5 centimeter bredt.

Det næste tal angiver højden på dækket fra fælgen. Dette nummer kaldes også profil. Man kunne tro, at dette også blev givet i millimeter, men det er en procentdel af bredden. Så hvis du har et dæk med en bredde på 205 mm og 55 i profil, vil bredden være 112,75 mm.

Det sidste tal angiver diameteren på indersiden af dækket. Dette tal er angivet i tommer, og det er det samme tal, som fælge måles i. Med andre ord har vores ‘eksempel’dæk en indre diameter på 16 tommer – og passer derfor kun til en 16-tommer fælg.

Belastningsindeks og hastighedsindeks

Lige efter dækdimensionen står et tal og et bogstav. Dette er belastnings- og hastighedsindekset. De siger noget om, hvor meget vægt hvert dæk tåler, og hvor hurtigt du kan køre med dem.

Registreringsattesten angiver en minimumsværdi for, hvad din bil skal have. Som regel er dette ikke et problem, da de fleste dæk har betydeligt højere indeks, end de fleste biler har brug for.

Belastningsindekset er en separat skala, der angiver, hvor meget dækket tåler – så hvis det siger 70, betyder det ikke, at dækket kun tåler 70 kilo, men snarere 335 kilo. Som forbruger skal du dog kun relatere til indeksnummeret og sørge for, at dette er højere end det, der er angivet på registreringsattesten.

Hastighedsindekset er angivet med bogstaver. Disse går fra A til Y. Som regel har sommerdæk et relativt højt hastighedsindeks (V eller højere), mens vinterdæk ofte er begrænset til T, som er 190 km/t.

  • A1: 5 km/t
  • A2: 10 km/t
  • A3: 15 km/t
  • A4: 20 km/t
  • A5: 25 km/t
  • A6: 30 km/t
  • A7: 35 km/t
  • A8: 40 km/t
  • B: 50 km/t
  • C: 60 km/t
  • D: 65 km/t
  • E: 70 km/t
  • F: 80 km/t
  • G: 90 km/t
  • J: 100 km/t
  • K: 110 km/t
  • L: 120 km/t
  • M: 130 km/t
  • N: 140 km/t
  • P: 150 km/t
  • Q: 160 km/t
  • R: 170 km/t
  • S: 180 km/t
  • T: 190 km/t
  • U: 200 km/t
  • H: 210 km/t
  • V: 240 km/t
  • W: 270 km/t
  • Y: 300 km/t
  • VR: Over 210 km/t
  • ZR: Over 240 km/t

Hvordan vælger man den rigtige dækstørrelse?

Når du køber nye dæk, er det vigtigt, at du køber den rigtige dimension. Det er sikrest at købe den samme dimension som de dæk, du tager af, men det er muligt at ændre dimensionen – for eksempel hvis du vil have en anden størrelse fælge.

I så fald er det rulleomkredsen, der er den vigtigste ting at tage i betragtning. Dette vil variere med dækdimensionen, og det er ikke lovligt at ændre dette med mere end 5%.

Der findes en række kalkulatorer online, der giver dig mulighed for at beregne rulleomkreds baseret på dækdimensionen og sammenligne med den dimension, du har i dag.

Forkert rulleomkreds vil blandt andet medføre, at speedometeret viser fejl – og kan i værste fald få dækkene til at ramme dele af bilen under kørsel.

Husk også, at dækkene ikke må være så brede, at de stikker udenfor bilens skærme. Selvom det kun er et par millimeter, vil dette være ulovligt.

Datomærkning

Dekk har også en “datomerking”. Det er ikke «Best før»-merking som på matvarer, men et tall for når dekket er produsert. Dette er plassert rett foran den såkalte E-merkingen som er en E etterfulgt av et tall.

Datomærkningen består af fire tal og angiver, hvilken uge og år dækket blev produceret. 5220 vil for eksempel indikere, at dækket blev produceret i den sidste uge i 2020.

Det kan være en god ide at se på denne dato, når du køber nye dæk – for at sikre, at du ikke får meget gamle dæk. Så længe dækkene er opbevaret korrekt, vil der ikke være meget forskel på, om det er et eller tre år siden de blev produceret – men meget længere end tre år anbefales ikke.

Den reelle ældning af dæk sker først, når du begynder at bruge dem. Derfor anbefales det af de fleste, at du udskifter dækkene efter 7-10 år, uanset hvor meget mønsterdybde der er tilbage. Dette skyldes, at gummiet gradvist bliver hårdere og derfor vil give dårligere vejgreb.

Dette betyder EU-dækmærkningen

Hvis du køber nye dæk i dag, vil der være et mærkat på dem, der siger noget om dækkets egenskaber.

Dette blev introduceret i 2012, og der er tre ting angivet på disse mærkater:

  • Rullemodstand / brændstofforbrug
  • Vejgreb i vådt føre
  • Støj

Rullemodstand og greb i vådt føre er angivet på en skala fra A til E, mens støj er angivet med et tal, der siger noget om antallet af decibel, som dækket producerer på ydersiden af bilen under kørsel.

Fra 2021 og fremover vil der også komme mærkning, om dækket opfylder minimumskravene til greb på is og sne. Dette vil ikke være en skala, men kun et symbol for hver af de to føretyper. Disse symboler vil også kun gælde for pigfrie dæk – ikke pigdæk.

Den nye mærkning vil gøre det nemmere at vælge de rigtige vinterdæk, da dæk altid har kompromiser mellem forskellige egenskaber. Derfor vil nordiske vinterdæk, der klarer sig godt på is og sne, altid have en dårlig placering på vådgrebsskalaen – hvilket kan være forvirrende.

Meget at vide om dæk

Dæk er et meget større tema, end man skulle tro, og det kan være forvirrende at vælge det rigtige.

Det vigtigste, du som forbruger kan gøre, er at beslutte dig for, hvilket føre du kører mest i og derefter læse seriøse tests af dæk, inden du investerer i et nyt sæt. Dækforhandlere kan også være behjælpelige med at finde dæk, der passer til din bil, kørestil og budget.

Generelt set vil de dyrere dæk have bedre egenskaber end billige dæk, men om du har brug for disse egenskaber, afhænger af hvor og hvordan du kører.

Hvis du for det meste forbliver i byen med tilhørende lave hastigheder og relativt enkle kørselsforhold, har du muligvis ikke brug for de dyreste dæk. Hvis du derimod ofte kører lange afstande eller under vanskelige forhold, kan de ekstra tusinder være en billig forsikring mod, at der sker noget.