Kør forsigtige for at opretholde trafiksikkerheden, når det er vinter

nathalie 26.11.2019

December måned nærmer sig, en måned, hvor mange bilister kan føle sig utrygge på vejene. Det omskiftelige vejr i Danmark resulterer i uforudsigelige vejrforhold, hvor det sner det ene øjeblik, og det næste regner det. Vi ønsker, at alle bilister skal føle sig trygge i trafikken og ved egne kørefærdigheder, også om vinteren. 

Vintervejret kræver en anderledes kørestil

Det er hurtigt at tillægge sig nogle vaner i trafikken og opbygge en bestemt kørestil. Når vejene er tørre, er det hurtigt at træde lidt hårdere på gaspedalen eller køre hurtigere hen imod et kryds. Det er vaner, som man skal passe på med ikke at tage med sig til det danske, glatte vinterføre.

I Viking Assistance beder vi dig om at have lidt ekstra tålmodighed i trafikken og anbefaler, at du kører i god tid, hvis du skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Du bør tænke på, at mennesker har forskellige erfaringer med biler, og at ikke alle føler sig lige trygge ved deres egen kørestil. Her er det vigtigt at tilpasse farten efter føret, vejstrækningen og sigtbarheden.

Flest skader på biler op mod julen

De glatte vinterveje og det skiftende vejr resulterer ofte i større risiko for ulykker og skader på bilen. Især op mod jul er der ekstra mange uheld med buler i bilerne. Tidligere blev den 22. december omtalt som den store “buledag”, hvilket kan skyldes, at mange er stressede i juletrafikken, de sidste indkøb af julegaver skal foretages, og mange skal hjem til jul. Vær derfor ekstra forsigtig i trafikken i dagene før jul og i juledagene for at undgå unødvendige ulykker.

Køretips til vinterføret

  • Sørg for, at du har de korrekte dæk med den påkrævede dybde på slidbanemønstret på minimum 3 millimeter i perioden fra 1. november til 2. påskedag.
  • Foretag regelmæssig kontrol af dine dæk og tjek, om lufttrykket er tilstrækkeligt. Det er ekstra vigtigt, når vejene er våde og glatte.
  • Vær opmærksom på at holde god afstand til bilen, der kører foran dig. Om vinteren kan det være nødvendigt at øge afstanden til bilen foran dig med fem sekunder i stedet for den normale minimumsafstand på tre sekunder.
  • Undgå unødvendige overhalinger
  • Kør ikke på vejene, hvis du føler dig slap, søvnig eller ikke opmærksom nok.
  • Sørg for, at forruden er ren, så du har godt og klart udsyn.

Din sikkerhed ligger os på sinde

Hvis du skulle være uheldig, og der sker en ulykke, eller der opstår problemer med bilen, kan du altid træffe os hos Viking Assistance. Ring til os på telefon 80 600 600 eller bestil vejhjælp direkte på vores hjemmeside, så hjælper vi dig med at komme videre, så hurtigt det er os muligt.